by Caspar Vang
VELKOMMEN TIL FANATISMENS MØRKE
Stay Sick! Magasine #3 Januar 2002
Red.: Jack Jensen
Vejl.: pris 30 kr. (Ålborg 70,-). 80 S., A-5, S/H
Ovenstående er direkte citeret fra lederen til det fantastiske fanzine Stay Sick! Magazine #3. Det er i øvrigt åbningen til ethvert af de indtil videre 3 hele numre, der har givet os filmfans, samt andre hærdede og fornuftige mennesker, adgang til redaktør Jack Jensens verden. Citatet kunne også opfattes som en slags kampråb for, hvad redaktøren selv kalder "Djævleøens bedste psykotroniske filmblad". Med Jacks ord og hylende morsomme sans for selvforherligende og selvpromoverende attitude, er bladet altså nu blevet forvandlet til Djævleøens 'bedste' efter at hans fanzine, siden sidste nummer, har fået selskab af Sjællands 'nye' zine, Henrik Larsens Obskuriøst, der på omslaget kaldes: "Djævleøens eneste psykotroniske filmblad i farver".
Og det er ikke kun legen med ordene som Jensen og Larsens blade har tilfælles. Foruden at de hver især skriver i hinandens zines, til dels deler skribenter og havde bakset en stand sammen på den nyligt afholdte filmmesse i Nørrebrohallen, er indflydelsen fra redaktørkollegaerne imellem stærkt mærkbar, om end den trækker mere i retning af Obskuriøst end omvendt. Det har jeg valgt at se positivt på, eftersom de hver især er entusiastiske, fornuftige og behagelige mennesker, med hver deres særheder og vaner, der fint kan supplere den andens arbejde. Dette betyder desværre også at Stay Sick! #3 er mindre fokuseret, og målrettet, end nr. 1 og 2 der i høj grad lugtede entydigt af Jack! Den gæve Hr. Jensen har ligesom i de forrige numre (og givetvis også dem fremover) fungeret som redaktør, men det virker som om at han har haft sværere ved at udfylde sin rolle som redaktør og fundet en rød tråd i bladet - ud over hans fandenivoldske stil, jeg godt nok holder af, men visse steder kan virke en smule repeterende. Bladets sjæl og ånd er der altså intet i vejen med, men redaktøren har tilsyneladende haft svært ved at vælge og vrage mellem skidt og kanel. Ligesom hans skribenter nok har haft helt frie hænder til at skrive om hvad der passede dem. Med andre ord så er der, på godt og ondt, i tredje nr. større spredning på materialet, end i de to første. Et par steder halter kvaliteten af det medbragte materiale også en smule hvilket ligeledes bærer præg af Hr. Jensen måske har haft mere travlt med at bakse et færdigt blad sammen, end et helstøbt.
Bladets uden tvivl lækreste artikel tager afsæt i 'Den knaldhårde danske ungdomsfilm Stenbroens Helte' og handler om den stort set glemte danske instruktør Poul Nyrup - af samtidens kritikere kaldt Danmarks dårligste og uartigste filmmand. Heri viser Jack Jensen virkelig sit værd som filmskribent og brillerer med et overblik som ellers kun hører de største genreskribenter til - masser af afstikkere, men lige så hurtigt tilbage på sporet. Ærgerligt at Jack har udeladt reviews af de enkelte film, men så har vi da noget at glæde os til. Foruden de sædvanlige reviews af genrefilm lige fra mesterværker, som Man Bites Dog til ubrugeligt lort som Søn af det onde - To Die For 2, finder vi velskrevne artikler fra en række af zine-scenens ubestridte kæmper! Foruden den førnævnte Hr. Larsen, der (pr. e-mail) interviewer peplumkongen Gordon Mitchell i et til tider ret morsomt interview, finder vi en glimrende opremsning om zombiefilm på DVD fra altid bundfornuftige Torben Simonsen, der viser at han har fat i den rette ende af filmsamleriets evige problematik. Hans hjerte banker for filmene, men hvorfor nøjes med en lorte-pan&scannet-gennemdubbet og skamcensureret version af alle tiders dårligste zombiefilm, når man kan få herligheden på en sprød, letterboxed og total vild skive? Jesper Moerch fortæller, med tænderskærende præcision, historien om "The Wisconsin Ghoul" Ed Gein, der har fået en lille række film baseret på sine udskejelser, og leverer en række makabre jokes, der med sikkerhed ikke får nogen med hjem i kanen, skulle man være så optimistisk at bruge dem som pick up lines. Moerch har mærkelig nok ikke medtaget den eneste ægte Gein-film, Psykopaten Ed Gein, der er at finde på de magre danske videohylder for tiden. Men ok, artiklen er et færdigskrevet efterladenskab fra det sidste nr. af Inferno, og som sådan vældig god, selvom det givetvis er den sidste rest vi ser fra dén side. I fravær af hans eget Mondo Franko, leverer Frank Brahe en overraskende sober og seriøs gennemgang af de mange mediers behandling af Poes novelle "Husets Ushers fald" - fra novelle, over filmatisering af Corman, til Gru-tegneserie. Thomas Winthers akavede og underligt usikre artikel "Lad os se på nogle regler", trækker Halloween-filmserien gennem et 'regelsæt' - med fundament i de overfladiske regler for genren, som etableres af Scream-fyren, som han kaldes. De såkaldte regler konkluderer, at i del tre er alt tilladt, hvilket stemmer fint overens med Halloween - Season of the Witch, der nok er seriens mærkeligste film - fint nok, men Winther konkluderer, mærkeligt nok, at 3eren ud fra det regelsæt, han selv forsøger at efterprøve, slet ikke hænger sammen med de tidligere. Det tror da pokker, hvis alt er tilladt, som der nu teoretiseres.
Men Stay Sick! #3 er ikke udelukkende filmmateriale, desværre.... Bernie Wrightson-artiklen af Martin Weinreich, er dette nummers tegneserieartikel og som sådan velskrevet, men dens berettigelse i et "filmblad", som det kaldes på forsiden, kan diskuteres. Personligt syntes jeg det går an, mens det ser anderledes ud med musikanmeldelserne og den gonzo-journalistiske artikel "Lou Smiler Dagligt til mig!" af Nils Markvardsen, der nok må betegnes som overflødige i filmsammenhæng. Mest fordi Lou Reed og Joy Division er kunstner(e), der hver især er skrevet meget og bedre om, så mon ikke Stay Sick! skulle bruge pladsen på hvad bladet nu engang ér bedst til; filmreviews og artikler. Læserbrevene vil jeg undlade at kommentere bortset fra at det er for meget at bruge over én side på opdigtede Søfterier. Dvs. samlebåndslæserbreve med oprindelse i Søften ved Århus, der med garanti er udtænkt af Frank Brahe.
Redaktør Jack Jensen har altså, med slinger og kursafvigelser, alligevel gjort det umulige: Ikke alene har han bedrevet et magasin der, tager man indholdet i betragtning, er uhørt billigt og som giver baghjul til de fleste danske livsstilsmagasiner (ja, jeg vil hellere læse om hvordan man sammenklasker et stykke toast med bacon og spejlæg, end at belæres om hvordan man scorer med østers og dyr hvidvin) og filmblade af ren og skær entusiasme, videbegærlighed, rå attitude og sprudlende energi - han har lavet et blad der fint supplerer hans i forvejen skelsættende første to numre af den for undertegnede mest fornøjelige fanzinelæsning i mands minde (Inferno tæller ikke – det er et filmmagasin). Og for det får man lyst til at give ham et kæmpe kram og kysse hans skaldede isse. Bladets personlighed, attitude og sjæl er intakt og strammes der lidt op om indholdet - fra redaktørens side forstås - kan det uden tvivl blive "Danmarks bedste psykotroniske filmblad".
Vang (februar 2002)
No comments:
Post a Comment